mandag den 29. april 2013

Vi spiller den 1. maj

Onsdag den 1. maj er vi klar med sæsonens anden Early Bird. Vejret lover fint så vi håber du har tid/lyst til at være med.

Vi har nu fået turneringen fuld implementeret i Golfbox, hvorfra vi styrer det hele. Det betyder at deltagerne ikke behøver at tænke på udregning af stablefordpoint mm. Umiddelbart efter matchen indtaster vi scorekort i Golfbox så vi hurtigt har resultatet både i den individuelle turnering og i holdmatchen. Så det eneste du skal, er at tilmelde dig og gå en god runde. Så er det måske dig, der løber med en af præmierne.

Alle kan deltage. Vi har ændret lidt på turneringsbetingelserne, således at deltagere med handicap over 48 får tildelt ekstra slag som om de har handicap 48. Nedregulering af handicap for disse spillere sker ud fra de aktuelle handicap. Det er altså kun på resultatlisten, det har betydning.

Ændringen er foretaget fordi de fleste spillere med handicap over 48 i virkeligheden spiller til et lavere handicap, men endnu ikke er blevet reguleret.

Tilmelding til Early Bird i Golfbox senest tirsdag kl. 18:00. Her kan du også se startliste og holdsammensætning tirsdag aften.

Vel mødt