onsdag den 30. april 2014

Sidste indlæg på denne blog.

Vi har flyttet alt indhold til City Golfs nye hjemmeside. Her vi vi også fremover orienterer og bringe Early Bird nyheder.

Link til City Golf

Direkte link til beskrivelse af Early Bird matchen den 30/4

Direkte link til Early Bird på City Golf

Siden er stadig under opbygning - men hold øje med den.

Her er et direkte link til City Golfs Facebookside hvor der også vil være nyt om Early Bird

Denne side bliver således ikke opdateret længere og dem som har modtaget email fra siden får hermed den sidste email fra denne side.

onsdag den 16. april 2014

John Olsen suveræn vinder af Åbningsmatchen

Jens Erik Jensen, Kirsten Hansen og John Olsen
John gik en flot runde i kun 4 slag over par og scorede 23 stablefordpoint. Kirsten Hansen var lidt mere beskeden med 20 point på andenpladsen. Tre spillere havde 17 point, som var nok til trediepladsen. Den gik til Jens Erik Jensen, som var den blandt de tre med det lavest handicap. Foruden en statuette var der gavekort, vin og chokolade til de tre.

Patrick skriver sig ind til Annie og Christian
Kenn Christoffersen havde længste drive på hul 8, og Paul Nielsen var tættest på flaget på hul 4 (9,50 meter fra flaget). Putte konkurrencen blev vundet af Patrick Mckenna med et put 48 cm. fra hullet. Selvom puttet kun var omkring 5 meter var det et svært put som vi havde sat i dag. Vinderne fik alle lidt bolde med hjem. Dagens eneste birdie blev lavet af  Per Poulsen på hul 4. Et langt put? eller et put udefra? Per var ikke på listen over spillere tættest på flaget. Måske en forglemmelse?

Opvarmning før det går løs
Matchen i dag var samtidig den første i konkurrencen om at blive Årets Earlybirder. Men der er lang vej endnu. De 6 bedste resultater i de ialt 13 Early Bird matcher tæller i denne konkurrence. Vi er sikker på at det bliver et tæt opløb når vi når hen på sæsonen.

Efter matchen var der flere Early Birder som tog en times fællestræning med Sune på Drivingrangen. Bare lige for at få pudset svinget af.


Næste Early Bird spilles onsdag den 30. april. Tilmelding kan ske her.

onsdag den 9. april 2014

Anja Abrahamsen første kvindelige vinder i Early Bird


Jørgen Abrahamsen, Anja Abrahamsen og Jens Erik Jensen
Det blev familien Abrahamsen der satte sig på de to første pladser i årets første Early Bird match. Anja blev således den første kvindelige vinder i Early Bird historien. Dejligt at se. Early Birds egen Jens sneg sig lige ind på 3. pladsen.

Se resultatlisten her.

Matchen blev afviklet under særdeles vanskelige forhold idet der blæste en strid vind. Regnen kom også, men først da alle var kommet i "klubhuset".

En 3-bold på hul 8
Det var så opvarmningen. Næste onsdag går det løs med Early Birds Åbningmatch med fuldt program som længste drive, tættest på flaget og hvad der ellers hører til. Samtidig tæller Åbningsmatchen i den løbende konkurrence om at blive Årets Earlybirder.

Vi har i år indkøbt nye statuetter til de tre bedst placerede i hver match og har også kig på en pokal som skal tilfalde Årets Earlybirder når sæsonen er slut. Og mon ikke også Early Bird Annie hoster op med diverse "sidepræmier" i årets løb.  Vi glæder os til at komme rigtigt i gang og håber at medlemmerne vil slutte op om Early Bird turneringen.

Vi skal også minde om at vor Pro Christian har et tilbud om gruppetræning efter hver Early Bird match.

Her kan du tilmelde dig til Åbningsmatchen onsdag den 16/4

Har du problemer med at tilmelde dig via Golfbox så send os en email earlybird.citygolf@gmail.com

torsdag den 3. april 2014

Betaling via MobilePay

Matchfee kan betales forud via din Smartphone til Christian på telefon 31204035.

Der kan stadig betales kontant på matchdagen, men vi håber at rigtig mange vil benytte telefonen idet det letter administrationen for os.

Vi bruger MobilePay. Du skal installere Danske Banks MobilePay App på din telefon. Kan også bruges selvom din bank ikke er Danske Bank.

tirsdag den 1. april 2014

Tyvstart på Early Bird den 9/4

På grund af det fine forårsvejr har vi besluttet at tyvstarte med en match onsdag den 9/4. Her kan du få et frisk indtryk af banen. For de som endnu ikke har været "på græs" i år kan vi oplyse at der er sket store forandringer på City Golf. Men kom selv og se. Du kan samtidig teste din form og måle dig mod dine konkurrenter.

Matchen spilles under de samme konditioner som de øvrige Early Bird matcher. Dog tæller denne match IKKE med i konkurrencen om at blive Årets Earlybirder. Men for en god ordens skyld: Matchen er "tællende" hvilket vil sige at der sker handicapregulering efter gældende regler. Og mon ikke at Early Bird Annie kan finde lidt penge til et par præmier?

Alle er meget velkomne og vi har sat en meget lav matchfee på kun kr. 30,-. Mere info og tilmelding her